Arveloven og tvangsarv

Tvangsarv og arvelovenSelv om testator har livsarvinger, kan det i et testamente bestemmes. at tvangsarven skal udbetales kontant, jævnfør Arveloven § 50. stk. 2. I modsætning til tidligere har livsarvingen således ikke efter den nugældende Arveloven en egentlig andelsret i boet. Retten kan reduceres til et rent pengekrav. Det følger endvidere af Arveloven § 50, stk. 2, at selv om testator har tvangsarvinger, kan han testere over de enkelte genstande. For den gifte testator gælder der forskellige regler afhængig af, hvorvidt de pågældende genstande er særeje eller fælleseje.

Særeje

Testator kan frit testere over de enkelte genstande, der hører til det fuldstændige særeje, jævnfør herved Arveloven § 90. For så vidt angår fælleseje, herunder skilsmissesæreje, der behandles som fælleseje i dødsboet, kan testator råde over genstande, som tilhører vedkommende, og som ligger inden for så stor en del af fællesboet, som ved testators død falder i arv efter vedkommende, jævnfør Arveloven § 91, stk. 1. Derimod kan vedkommende selvsagt ikke testere over aktiver, der tilhører den anden ægtefælle. Retten til at testere over bodelsaktiverne er imidlertid, ligesom retten til at råde i levende live under ægteskabet, begrænset af hensyn til den anden ægtefælles mulighed for at opretholde hjemmet og sit erhverv.

Efter Arveloven § 91, stk. 2, kræves såfremt aktiverne er fælleseje, den anden ægtefælles samtykke til testation over:
1) Fast ejendom eller andelsbolig. der tjener til familiens bolig eller hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet. Bestemmelsen må antages at omfatte samme ejendomme som Retsvirkningsloven § 18
2) Indbo i det fælles hjem. Det må antages, at bestemmelsen omfatter samme indbogenstande som Retsvirkningsloven § 19.
3) Den anden ægtefælles fornødne arbejdsredskaber. Det må antages, at denne bestemmelse omfatter samme arbejdsredskaber som Retsvirkningsloven § 19.
4) Et motorkøretøj, der har været anvendt af den anden ægtefælle.

Arveloven § 91 indeholder ikke et til Retsvirkningsloven § 19 svarende forbud mod råden over genstande, der er erhvervet til børnenes brug. Den længstlevende ægtefælle har imidlertid ret til at udtage de pågældende genstande forlods, jævnfør Arveloven § 11, stk. 1. Derved er testation over de pågældende genstande uden betydning. Overskrides den kvalitative kompetence efter § 91. stk. 2, er testamentet anfægteligt. Ægtefællen kan naturligvis undlade at rejse indsigelse mod begunstigelsen. Anfægtelse medfører ikke nødvendigvis, at testationen bliver uden retsvirkning. idet en korrigerende fortolkning af testamentet kan føre til, at der må tillægges den begunstigede et beløb, der svarer til aktivets værdi. Derfor kan det efter omstændighederne være velbegrundet at undlade at rejse indsigelse. Med de begrænsninger, der følger af § 91, stk. 2, må den længstlevende ægtefælle i princippet respektere førstafdødes testamentariske bestemmelser. I små boer kan ægtefællens skiftefordele, navnlig reglen i Arveloven § 11, stk, 2, dog gøre indgreb i testamentet.

Arveafkald

I de tilfælde, hvor en arving har givet afkald på arv, og der er andre tvangsarvinger. har det været tvivlsomt, om denne arvelod overføres til arvelader. således at han kan råde over den ved testamente. l den overvejende del af teorien havde der imidlertid udviklet sig den opfattelse, at arvelader får udvidet sin testationskompetence med afkaldsgiverens lod og dette resultat er nu accepteret i domspraksis, jævnfør U 1993799. En forudsætning derfor antages dog at være at afkaldsgiveren eller dennes slægtsgren er i live, når arvelader dør, idet de øvrige tvangsarvingers lod jo forøges, når en anden tvangsarving dør. Har arvingen modtaget vederlag i forbindelse med arveafkaldet, må det formentlig antages, at dette på samme måde som et arveforskud kan medregnes ved beregningen af arvelodder og tvangsarv.