Stift / opret A/S – Hvordan?

Man stifter et aktieselskab, hvis man satser på en virksomhed med aktionærer. Det kræver en startkapital på 500.000 kr. og er derfor ofte ikke en selskabsform, der er relevant for enkeltpersoner. Et aktieselskab skal være i besiddelse af en direktion på mindst en person og i tillæg, skal der være en bestyrelse bestående af mindst tre personer. Det er tilladt for direktionsmedlemmerne at være med i bestyrelsen, så længe de ikke har et flertal og er formand eller næstformand. Det er bestyrelsen i et aktieselskab, der står for at udarbejde de strategier, der skal følges samt de mål, der skal nås. I modsætning er det direktionen, der tager sig af ledelsen i dagligdagen.

Hvordan er ejerforholdet i et A/S?

Navnet aktieselskab henviser til, at man kan købe aktier i virksomheden og dermed investere i den. Når man køber aktier, bliver man aktionær og dermed medejer af selskabet. Man ejer en del svarende til ens aktiekapital. Som aktionær er virksomhedens gæld ikke ens ansvar. Man dækker således ikke personligt i tilfælde af underskud mm. Er der et overskud udbetales det til aktionærerne, hvis underskuddet fra tidligere år er blevet dækket ind.

Hvem hæfter i et A/S?

I udgangspunktet er det udelukkende det beløb, stifteren af aktieselskabet har skudt ind i virksomheden, som han eller hun taber. Omkostningerne kan dog blive større, da banker og finansieringsinstitutter, der låner penge til aktieselskaber ofte stiller den betingelse, at enten stifteren eller direktionen skal hæfte for lånene.

Aktionærudbytte

Aktionærerne får kun udbetalt penge, hvis der er overskud i virksomheden. Så får de det, der stemmer overens med deres andel af aktier. Ved et eventuelt underskud mister aktionærerne deres penge. Men som aktionær kan man ikke tabe mere end det beløb, man har skudt ind i selskabet. Man hæfter altså ikke ud over det beløb.

Skatteforhold i et A/S

Hvis der er overskud i et aktieselskab og man selv trækker løn ud som udbytte, må man som almindelige lønmodtagere betale A-skat og AM-bidrag. Af det resterende overskud skal der betales selskabsskat. Af det udbytte ejerne får skal der betales udbytteskat.

Ejerforhold i et A/S

I et aktieselskab kan der være både en og flere ejere. Virksomheder kan også figurerer som ejere. Hvor meget man ejer kommer an på, hvor meget man skyder ind i virksomheden. Skyder man fx 20 % af startkapitalen ind ejer man også 20 % af virksomheden.

Årsregnskab og revision

Efter loven skal et aktieselskab udarbejde et årsregnskab. Hvilket betyder, at der skal fremlægges en opgørelse senest 5 måneder efter årsregnskabets afslutning. At årsregnskabet er rigtigt udarbejdet og er færdigt til tiden er et ansvar, der ligger hos bestyrelsen. I tillæg skal regnskabet til revision. Små aktieselskaber kan dog komme udenom revisionen, hvis de to regnskabsår i træk ikke overstiger det nedenstående:
4 mio. i balancesum.
8 mio. i nettoomsætning.
Gennemsnitligt 12 fuldtidsansatte gennem et regnskabsår.

Fordelene ved et aktieselskab

For lige at opsummere fordelene kan man sige, at den væsentligste fordel er, at man som aktionær kun hæfter for det beløb, man har investeret i selskabet. Man skal selvfølgelig være opmærksom på muligheden af, at der kan være aftaler om, at lån skal betales tilbage. Men i udgangspunktet hæfter man hverken personligt eller solidarisk. En anden fordel er den store kapital virksomheden kan få gennem investeringer fra aktionærer. Selvom aktionærerne skal have del i overskuddet, er det alligevel en meget fordelagtig måde at skabe vækst og udvikling på. Læs om Holding her