Forsikrings omdømme

Forsikring har et forholdsvis dårligt omdømme i befolkningen. Det har adskillige undersøgelser vist, ligesom situationen kendes fra andre lande. Der er formentlig mange årsager hertil. Således er vel især skadesforsikring for den enkelte borger ofte et lavinteresseprodukt, som man anskaffer sig af tryghedsmæssige grunde, men håber aldrig at få brug for i form af skadeserstatning. Livs- og pensionsforsikring er for mange mennesker ydelser, man betaler til, men som typisk antages at ligge mange år ud i fremtiden. Mange læser sikkert ikke rigtigt policebestemmelserne, før skaden er sket, og det kan give anledning til kedelige overraskelser, hvis det viser sig, at man i virkeligheden ikke var dækket, som man troede. I sig selv er skadessituationen til tider en kompleks affære, der kan fremkalde interessemodsætninger mellem forsikringstager og kunde.

En stakkels, ulykkelig forsikringstager

Forsikringsbegivenhederne er beskrevet på en abstrakt måde, som det kan være svært at få til at passe på virkelighedens verden. Det spiller nok også en rolle, at en del mennesker reelt opfatter forsikringen som en art opsparingsordning. Hvis man i en længere årrække har betalt til en forsikring og så får en skade, mener man at have en slags moralsk krav på selskabet, selv om begivenheden faktisk viser sig ikke at være dækket. I den forbindelse er det naturligvis også nemt for pressen at fremhæve enkeltsager, hvor en stakkels, ulykkelig forsikringstager nægtes erstatning af det store, rige selskab, hvis forklaring på afslaget virker ganske urimelig og arrogant. Forklaringen bliver heller ikke nemmere derved, at selskabet typisk har tavshedspligt i forhold til omstændighederne i den slags enkeltsager. Forsikringsselskaberne er selvsagt heller ikke altid uskyldige. Som bekendt eksisterer der et relativt stort antal forsikringsselskaber. Det siger sig selv, at de ikke alle er lige dygtige og samvittighedsfulde. I nogle tilfælde har de givetvis oversolgt deres produkter gennem provisionsaflønnede sælgeres ivrighed med at fremstille produkterne i det mest positive lys.

Forsikringsselskabernes omdømme

I 1985 gennemførte Forsikringsoplysningen en større undersøgelse vedrørende selskabernes omdømme i befolkningen. Den viste, at forsikringserhvervets omdømme lå noget under gennemsnittet for erhvervslivets brancher som helhed. Sammenlignet med øvrige finansielle brancher som realkreditinstitutter, banker og sparekasser var den såkaldte imageposition også svagere. Undersøgelsen viste også, at befolkningen troede, at andelen af præmieindtægterne, som gik til skadesbetalinger, var langt lavere end de faktiske forhold. 80 % af befolkningen angav at have anmeldt en forsikringsskade. Andelen af kunder, som var utilfredse med behandlingen af den seneste skade var 16 %, hvilket var en stigning fra 11 pct. i tidligere gennemførte undersøgelser fra 1973 og 1980. I de tre undersøgelser var man også inde på socialiseringstanken, idet der blev spurgt om, hvorvidt staten burde overtage forsikringsvirksomhed. 74 % var imod i 1985 mod 65 % og 62 % i henholdsvis 1980 og 1973.

Omnibus-undersøgelser

Omfattende generelle undersøgelser af denne art har ikke senere været gennemført. Dog har man gennem de såkaldte omnibus-undersøgelser i en årrække målt erhvervets imageposition, ligesom adskillige selskaber selv løbende har gennemført opinionsundersøgelser vedrørende egne og erhvervets imagepositioner. Disse opinionsundersøgelser har fremdeles vist en relativt dårlig imageposition. Der er dog ikke længere tale om, at forsikring ligger mærkbart dårligere end bankerne. Dårligt omdømme er naturligvis et problem for forsikringserhvervet. Det kan i givne situationer skade erhvervet og dets organisationers politiske gennemslagskraft, ligesom det i det hele taget gør forsikringsselskaberne mere sårbare i den mediestyrede offentlige debat. En række af årsagerne til denne situation – der som nævnt også kendes fra andre lande er formentlig uafvendelige. Den potentielle interessekonflikt i erstatningssituationen, lavinteresse omkring navnlig skadesforsikringsprodukterne, det store, rige selskab versus den stakkels skaderamte og/eller ruinerede borger er næppe omstændigheder, man blot kan fjerne. Dog kan man sikkert gøre en del ved øget oplysning og en højere kvalitet i selskabernes virksomhed, såvel i salgs- som i skadessituationen.